Konkurrenceforløb
Stort idé- og arbejdskatalog
Det store idé- og arbejdskatalog kan downloades her på hjemmesiden - læs mere her.
Afleveringsfrist for klassens opgavebesvarelse
Den 1. december 2008 er seneste frist for aflevering af klassens besvarelse på opgaven ”Varm vandet” til Kattegatcentret.
Besvarelsen skal være udarbejdet af eleverne selv, være på papir og må fylde max. 2 A4 sider inkl. eventuelle billeder.
OBS - Vedlagt jeres opgavebesvarelse - gerne på et separat stykke papir - skal vi have følgende oplysninger om jer:
1) Lærerens email adresse
2) lærerens navn
3) skolens telefonnummer
4) antal elever i klassen
Læs mere om konkurrencens bedømmelseskriterier nedenfor.
Ud fra alle opgavebesvarelserne udvælges de 10 bedste klasser til at deltage i finaledagen Den Energiske Dag på Kattegatcentret den 4. februar 2009.
Tilmelding til konkurrencen
Klassen behøver ikke tilmelde sig konkurrencen. I skal blot sørge for, at besvarelsen af opgaven ”Varm vandet” er på Kattegatcentret senest den 1. december 2008. Men hvis I vil have mulighed for at vinde ekstrapræmien skal I være tilmeldt konkurrencen. Tilmelding.
Vind en fed ekstrapræmie!
Vi trækker lod om en gratis ”Zzzzov med hajerne” på Kattegatcentret inklusiv transport for klassen til Kattegatcentret og hjem på skolen dagen efter.
For at være med i lodtrækningen om ekstrapræmien skal man opfylde følgende betingelser:
Klassen skal tilmelde sig konkurrencen senest den 3. oktober 2008.
Klassen skal aflevere deres opgavebesvarelse til ’Varm vandet’ senest den 1. december 2008.
Finalen - Den Energiske Dag på Kattegatcentret
Vinderklasserne kåres på Den Energiske Dag den 4. februar 2009 på Kattegatcentret. Der er gratis transport til alle finaleklasser, og alle finalister er
garanteret en pengepræmie på minimum 2000 kroner.
Præmier:
1. præmie 10.000 kr. 1 stk.
2. præmie 5.000 kr. 2 stk.
3. præmie 3.000 kr. 3 stk.
4. præmie 2.000 kr. 4 stk.
På Den Energiske Dag fremlægger klasserne på skift deres opgavebesvarelsen for dommerpanelet, der herefter bestemmer vinderrækkefølgen.
Fremlæggelsen må vare max. 15. min. Klassen skal selv medbringe alle nødvendige ting til fremlæggelsen. Det kan være produkter, plancher, eksperimenter og forsøg til demonstration, overheads, Power Point præsentationer m.m.
Dommerpanelet består af:
- Kamma Rasmussen, natur&teknik samt fysik/kemi Katrinebjergskolen og Århus Dag- og Aftenseminarium
- Per Vendelbo, lærer i billedkunst
- Hanne Kjeldsen, dansk og skolebibliotekar, Lystrup skole
- Jørgen Korsgaard, konsulent ved Børn & Unge, Århus Kommune
Klassen vil blive bedømt ud fra følgende kriterier:
- Graden af omtanke for vores energi- og vandforbrug, natur og miljø.
- Sværhedsgrad i forhold til elevernes alder og klassetrin.
- Den skæve idé i besvarelsen.
- Elevernes selvstændighed og indflydelse på opgavebesvarelsen.
- Opgavebesvarelsens tværfaglighed.
Programpunkter for ”Den Energiske Dag”:
- Vinderklasserne fremlægger opgavebesvarelserne for dommerpanelet.
- Musik og underholdning fra Kattegatcentrets store scene.
- Gratis mad og drikke til de deltagende klasser.
- Kåring og præmieoverrækkelse til vinderne i skolekonkurrencen.
- Fodring af dyrene på Kattegatcentret også håndfodring.
- Dissektion af blæksprutter.
- Oplev Kattegatcentrets udstilling.
OBS!
Ved deltagelse i konkurrencen accepterer skolen og forældre samtidig, at billeder af elever og projekter kan bruges i selskabernes brochuremateriale og på selskabernes hjemmesider.